epistel

demonstrationsvisning

Tidslinje

Søren Kierkegaards liv fra det første bevarede brev i 1829 til hans død i 1855, på én skala: brevene fra den TEI-kodede udgave, sat op mod de skrifter, han fik udgivet, og de adresser, han boede på. Hvert år fylder det samme, så de tavse år fylder lige så meget som de travle.

Tegnforklaring

Streg
brev, som SKS daterer til dagen
Kasse
brev, som SKS kun daterer til måneden. Kassen dækker hele måneden, fordi det er alt, kilden siger.
Kun år
»ca.« – brev, som SKS kun daterer til året eller til en periode over flere år. Breve, som kun har et årstal, står for sig selv ud for året.
Udfyldt rude
skrift udgivet under Kierkegaards eget navn – sat yderst til venstre, ud for årstallet
Åben rude
skrift udgivet under pseudonym – sat lidt ind, med pseudonymets navn under titlen
Bånd
bopæl. Stiplet kant betyder, at kilderne er uenige om perioden, eller at de kun kender året.

Skalaen er lineær: hvert år er lige højt. Årets udgivelser står under årstallet, og breve uden datering står nederst på siden.

Tidslinjen er for bred til skærmen på højkant. Vend telefonen, så folder den sig ud.

1829

1830

1831

1832

1833

1834

1835

1836

1837

1838

1839

1840

1841

1842

1843

1844

1845

1846

1847

1848

1849

1850

1851

1852

1853

1854

1855

Breve uden datering

Udgaven daterer ikke disse 10 breve. De kan ikke placeres på skalaen, og de er ikke gættet ind i et år.

Bopæle

Nytorv 2
5. maj 1813 – 1. september 1837Huset blev revet ned i 1908; på grunden ligger i dag en bankbygning på Nytorv 2. En mindeplade på facaden lyder: »I det Hus som laa her indtil 1908 boede Søren Kierkegaard fra sin Fødsel 5. Mai 1813 til 27. April 1848.« Indenforvoldene.dk fører ejendommen som »Nytorv 27 (nedrevet)«.
Løvstræde 7
efteråret 1837 – 1838usikker dateringFørste egen bolig efter han flyttede hjemmefra; Dansk Biografisk Leksikon omtaler den blot som »vinteren i Løvstræde«. Husnummeret 7 er kun belagt hos Kristeligt Dagblad, og indenforvoldene.dk's bopælsregister springer Løvstræde helt over og fører ham på Kultorvet allerede fra 1837. Både adresse og periode er derfor usikre.
Kultorvet (matr. 130, Klædebo Kvarter), 1. sal
1838 – 1840usikker dateringI dag Kultorvet 11, en del af hjørneejendommen Kultorvet 9-13 / Rosengården 2; forhuset er opført 1822-23 og står stadig.Her boede han, da faderen døde i august 1838, og da Af en endnu Levendes Papirer udkom. Kilderne er uenige om starten: indenforvoldene.dk skriver 1837, mens Udfordringen daterer flytningen fra Løvstræde til april 1838 – og angiver husnummeret som 22, hvilket ingen andre kilder bekræfter. Han er sikkert bevidnet på Kultorvet i februar 1839.
Nørregade 230A (matr. 230a, Klædebo Kvarter)
1840 – oktober 1844usikker dateringI dag Nørregade 38.Han flyttede hertil efter teologisk embedseksamen i juli 1840 og forlovelsen med Regine Olsen i september. Perioden er afbrudt af Berlin-opholdet fra oktober 1841 til marts 1842; indenforvoldene.dk fører ham her »i 1841 og igen 1843-1844«, hvilket sandsynligvis afspejler vejviserens huller snarere end egentlige flytninger.
Nytorv 2, 1. sal til venstre
oktober 1844 – 27. april 1848Huset blev revet ned i 1908; på grunden ligger i dag en bankbygning på Nytorv 2.
Rosenborggade (matr. 156, Klædebo Kvarter), hjørnet af Tornebuskegade
april 1848 – april 1850I dag Rosenborggade 7-9 / Tornebuskegade 1; ejendommen står stadig og er opført 1847.
Nørregade (matr. 36c, Nørre Kvarter)
april 1850 – april 1851usikker dateringI dag Nørregade 35.Kilderne er uenige om, hvornår han flyttede videre: indenforvoldene.dk angiver april 1851, mens Dansk Biografisk Leksikon lader ham blive til oktober 1851. Her følges april 1851, som stemmer med Kristeligt Dagblads datering af indflytningen på Østerbro.
Østerbro 108A, forhusets 1. sal
april 1851 – oktober 1852usikker dateringEjendommen hedder i dag Østerbrogade 50; den oprindelige bygning blev revet ned, da Willemoesgade skulle føres ud i Østerbrogade.Hans eneste bopæl uden for voldene, med udsigt over Sortedamssøen. Dansk Biografisk Leksikon daterer indflytningen til oktober 1851 i stedet for april – begge dele er flyttedage, og uenigheden er ikke afgjort.
Klædeboderne 5-6, 1. sal mod gaden
oktober 1852 – 2. oktober 1855I dag Skindergade 38 / Dyrkøb 5, over for Vor Frue Kirke.

Om datasættene

Udgivelser og bopæle er et redaktionelt lag: håndkurateret, kildebelagt og lagt oven på udgaven. De stammer ikke fra de TEI-filer, brevene er læst fra, og de kan bestrides og skiftes ud uden at røre ved brevteksten.

Udgivelser

Datoen er udgivelsesdatoen, sådan som Søren Kierkegaards Skrifter angiver den i sin tekstredegørelse – enten »udkom« eller den dag, skriftet blev annonceret som udkommet i dagspressen. Datoen for færdigtrykning er en anden og som regel tidligere dato; den er ikke brugt her. Præcisionen (»day«, »month«, »year«) siger, hvor meget kilden faktisk fastslår – den er aldrig pyntet op.

  • Søren Kierkegaards Skrifter (SKS), tekstredegørelser, udg. af Søren Kierkegaard Forskningscenteret; digital udgave på Det Kgl. Biblioteks tekstportal
  • Søren Kierkegaards Skrifter, elektronisk udgave – værkoversigt og sigler
  • Søren Kierkegaard Forskningscenteret, »Tidstavle over Søren Kierkegaards liv og værker«, Københavns Universitet
  • Dansk Biografisk Leksikon, »Søren Kierkegaard«, lex.dk

Bopæle

Kilderne er langt mindre præcise om bopæle end om udgivelser, og flytninger fulgte som regel de københavnske flyttedage i april og oktober. Præcisionen (»day«, »month«, »year«) siger, hvor meget kilden faktisk fastslår. Poster, hvor perioden er omstridt eller kun tilnærmet, har "approx": true – der er ikke gættet en dato frem for at få tidslinjen til at se pæn ud.

  • Dansk Biografisk Leksikon, »Søren Kierkegaard«, lex.dk
  • Indenforvoldene.dk – topografisk opslagsværk over ejendomme i det indre København, med bopælsregister
  • Helle Sahl Madsen, artikelserie om Kierkegaards boliger, Kristeligt Dagblad, maj 2013
  • Søren Kierkegaard Forskningscenteret, »Tidstavle over Søren Kierkegaards liv og værker«, Københavns Universitet