Brev 207

Tak at I saaledes ville strøe Roser paa min Vei! Imidlertid vil vel atter her det indtræde som er betegnende for hele mit Liv: hvor Veien er rosenstrøet gaaer jeg aldrig – og dette Teppe bliver formodentlig at henlægge. – ikke som I kjerligt have henlagt det for min Fod, nei at henlægge og gjemmes.

Desuagtet tak, og atter tak, det var smukt, Farveblandingen lykkeligt valgt, ikke uden Overtalelse og beredte mig et u

Hils Jette.