← Alle breve

Brev 150

Fra
Søren Kierkegaard
Til
Regine Olsen
Datering
[redaktionelt dateret]
Brevveksling
Regine Olsen
Gruppe
B127 – Regine Olsen, gift Schlegel
SKS
Brevet hos tekster.kb.dk
[1r]Min Regine!

... De tugte meest den, de har kjær

Det kalder Verden Daarefærd,

De følges ad i Død og Grav,

Det kalder Verden Galenskab.

[240]Naar jeg som idag vel ikke koldt og strængt (og det vil jeg aldrig kunne) men alvorligt om end mildt og ømt har talt med Dig, vilde jeg nødig, at Du noget Øieblik skulde tro, at jeg i slige Timer følte mig selv bedre, og for at vise Dig, at jeg tugter mig selv paa samme Maade, sender jeg Dig til Erindring om denne Formiddag et Exemplar af det N. T. og takker Gud for, at jeg blev den, hvem det blev betroet at bringe Dig, hvad vi alle behøve. For hver Seier, Du vinder, veed Du vel at Englene i Himmelen glæde sig, men denne Glæde bliver jo ikke mindre derved, at der er een paa Jorden, vel et ringe Msk, der ydmygt deler denne Glæde.

Din S. K.
Tegnforklaring
  • tilføjet i kilden, typisk over linjen

Samme brevveksling

Regine Olsen