Brev 24
Du modtog formodentlig forleden ved Dit Bud et Kort fra mig, hvori jeg, dersom jeg »paa Grund af en Mængde adspredende Forretninger« ikke husker feil, bad Dig undskylde, at jeg formedelst »en Mængde Forretninger« havde glemt at skaffe dine Bøger tilveie, dette maa imidlertid berigtiges derhen, at jeg formedelst en Mængde Forretninger havde glemt, at jeg havde husket at gjøre Mit for at faae dem. Sagen er denne, jeg har laant dem ud til Fru Rørdams fire Døttre (bliv nu ikke bange, thi det Følgende af Historien vil viise, at de ikke læse alle paa eengang, ja stundom i længere Tid slet Ingen af dem), af disse ere to, som have læst meest i dem reiste paa Landet og have af Omhyggelighed for Bøgerne gjemt dem under Laas og Lukke (Du seer, at der altsaa har været en Tid, hvor slet Ingen af dem har læst i dem). Der stikker Knuden. Jeg troer forøvrigt, at de komme hjem paa Mandag, og Bøgerne ville da ufortøvet blive Dig tilstillede med behørig Tak for Laan og en lille Anmodning om at glemme min Uefterrettelighed og tilgive den om ikke for Andet saa for det Pikante i Situationens Skyld.
Samme brevveksling
H.P. Kierkegaard
- Brev 24 · 1837–39 ← dette brev
Bøgerne er ikke glemt, blot udlånt: fru Rørdams fire døtre har dem, og de to flittigste læsere er rejst på landet med dem »under Laas og Lukke«. Søren beder om tilgivelse – om ikke for andet, så for det pikante i situationen.
- Brev 25 · 1843–44
Besøget i går var forgæves, og trøsten hentes i hans egen bog: en gentagelse ville jo netop være at gå forgæves igen, og da der ingen gentagelse er, taler »al menneskelig Sandsynlighed« for, at Kierkegaard er hjemme næste gang.
- Brev 26 · 1844–48
Et par ord, der skal gælde som et besøg – for et lille brev er i Kierkegaards sprog »det Samme som et Besøg« i andres. Kom, send karlen i forvejen for at høre, om han er hjemme, helst mellem fem og seks.
- Brev 27 · januar 1848
En nytårshilsen fra en, der aldrig går rundt og gratulerer. Fætterens scene er unægtelig den mindste, »Ensomhedens og Inderlighedens«, men opgaven lige så stor – og rådet er: glem for alt ikke pligten til at elske dig selv.
- Brev 28 · 14. maj 1849
Tak for bogen – men ikke med floskelen »hvor det har glædet mig«: Peter Kierkegaard vil hellere sige, at gaven netop blev givet, fordi den ville glæde. Vognen har han ikke til rådighed i de første dage, så takken må være skriftlig.