← Alle breve

Brev 111

Fra
Søren Kierkegaard
Til
Emil Boesen
Datering
[redaktionelt dateret]
Brevveksling
Emil Boesen
Gruppe
B79 – Emil Boesen
SKS
Brevet hos tekster.kb.dk
[1r]Kjære Emil!

Der var Noget jeg glemte at sige Dig imorges. Husk paa, at der ikke er lang Tid til Sommer-Ferien. Du trænger til Recreation, Adspredelse, legemlig Anstrengelse; og Du pleier jo ogsaa altid at befinde Dig vel paa Reise. Pas da paa, at Du ikke i disse Dage lider saa meget, at Du ikke ret vil have Gavn deraf.

O, der gives visse Ting, som det ene Menneske ikke saa godt kan [186]sige det andet. Det lyder saa strengt, naar den Ene vil sige det til den Anden, det er som var den Talende ikke trængende til at sige det Samme til sig selv. Sandt er det ligefuldt. Men væn Dig endeligen til at sige Dig det selv. Et Menneske bør naar han er 30 Aar gammel kunne være sin egen Læge, siger Seneca; vist er det, at gudeligt forstaaet maa et Msk. beflitte sig paa at kunne være sin egen Actor og Defensor.

Din S. K.
[1v]TilHr Cand. E. Boesen..

Samme brevveksling

Emil Boesen