Brev 202
At jeg i saa lang Tid ikke har skrevet Dig til, haaber jeg Du undskylder, naar Du tager i Betænkning den vidtløftige Opgave, Du i Dit sidste Brev stillede mig: at give Dig en Oversigt over Ankomsttiden af de vigtigste Trækfugle. For at besvare den nogenlunde fuldstændig, har jeg deels selv i Skovene her i Omegnen gaaet paa Opdagelser deels hos flere Landmænd og Zoologer indhentet Beretninger om deres Erfaringer. Her følger Resultatet af mine Efterforskninger indtil Dato:
| Sanglærken | blive naar Vinteren er meget mild, ellers trække de sydpaa, og komme alm. tilbage sidst i Januar ell først i Februar. |
| Guulspurven |
Stær ankom iaar i Februar; Viben og Glenten ligeledes 2 50.
Kirsebærknækkeren42 50.
Heiren er seet v. Hvidkilde pr. Svendborg sidst2 eller først3. 50.
[1v]Forskjellige Ænder sammesteds til samme Tid., navnlig Graa-And.; Svanen ligeledes
Sangdrossel i Marts; ligeledes de andre Turdusarter.
Vipstjært3 50. ɔ:Motocilla alba.
[323]Storken er kommen sidst i Marts; men jeg har ikke seet den endnu.
Præstekraventidlig3. 50.; de andre Sumpfugle ankomme sidst3 ell alm. først4.
Duernehele3.
Digesmutterne (Saxicola) i April. S. oenanthe 54 50; S.rubetra sidst4.
Svalen sidst i April alm.
Muursvalen først i Mai.
De forskjellige Sangere (Sylvia etc) sidst4 - først5.
ligeledesden gule Vipstjært.
Rørspurven tidlig4.
Snepper ankomførst4 50. ellers sidst3, undertiden hele4.
Lattermaagentidlig4. 50.
Aftenbakken (Caprimulgus)sidst4 og først5.
Tornskaden (Lanius collurio) i April; de andre Tornskader ere Standfugle.
Høge, Falke først4.
Nattergalen alm. 10-125.
Vendehals sidst5.
[2r]Af Bogfinker, Træløbere, Træpiggere, Fuglekonger ere nogle Standfugle, andre Trækfugle.
Der findes meget rigtigt en Fugl som kaldes »Skovskaden« (Corvus glandarius); den er lys askebrun, har en Top, som den kan reise i Veiret, paa Hovedet og et hvidt- sort- og himmelblaat tavlet Speil paa Vingerne, hvilket gjør den til en meget smuk Fugl. Jeg troer, at der hos en Bundtmager paa Østergade findes i Vinduet et udstoppet Exemplar af denne Fugl. Da den er en Standfugl, er det meget rimeligt at Du kan have seet den i Skovene i Vinter; den er ikke saa ganske sjelden; jeg har seet af dem i Skovene ved Vedbæk.
Hvad mig selv angaaer da lever jeg herovre, uden at have synderligt meget at bestille, og uden at faae meget bestilt, men forresten vel. I det Haab at det Sidste ogsaa er Tilfældet med Dig, beder jeg Dig modtage en oprigtig Hilsen fra
Tegnforklaring
- rettet af udgiverne
- tilføjet i kilden, typisk over linjen
- skrevet med latinsk hånd, hvor brevet ellers er gotisk
Samme brevveksling
Henrik Lund
- Brev 196 · 1842–49
En seddel til studenten H. Lund på store Købmagergade, og hele beskeden lyder: »En Mark er en Mark og en Mand er en Mand.« Hvad den drejer sig om, står der ikke.
- Brev 197 · 3. maj 1849
På en aftentur i måneskin kommer Henrik Lund i tanke om onklens fødselsdag og sætter sig straks til at skrive, så brevet kan nå frem på selve dagen. Hvad lykønskningen skal gælde, »for hvad«, får onklen selv lov at bestemme.
- Brev 198 · maj 1849
Svaret kommer omgående, for »Udsættelse er en farlig Ting« – en tese onklen belyser med sin egen forhærdede obstruktion, der har sat tingene i baglås. Han skriver det udtrykkeligt ikke for at konsultere Henrik som læge, men for at oplyse sin tese.
- Brev 199 · 14. januar 1850
Henrik Lund takker for, at onklen mødte op ved hans afrejse fra København for at sige farvel – en opmærksomhed, der vinder i værdi ved ikke at vises »Alle og Enhver eller hver Dag«. Hele brevet er den tak.
- Brev 200 · 18. februar 1850
Henrik Lund tager onklens »spøgefulde Critik« pænt og går videre til vanskeligheden: hvad skal han skrive om, når der på grænsevagten intet sker? Dagene ligner hinanden, og han er henvist til sit eget selskab og til de bøger, han kan skaffe.
- Brev 201 · 8. marts 1850
Onklen har bedt om at høre om fugleverdenen på Fyn, og Henrik Lund leverer: kragerne holder torvet rent efter torvedag, allikerne skriger om Sankt Knuds tårn, og en aften i måneskin gav uglerne »en sjelden Concert«.
- Brev 202 · 12. april 1850 ← dette brev
Onklen bad om en oversigt over trækfuglenes ankomsttider, og Henrik Lund har gået i skovene selv og spurgt landmænd og zoologer: storken sidst i marts, svalen sidst i april, nattergalen 10.-12. maj. Skovskaden findes virkelig – udstoppet i et vindue på Østergade.
- Brev 203 · 5. maj 1850
Endnu et år må lykønskningen sendes skriftligt i stedet for bringes mundtligt – men vejen er ligegyldig, mener Henrik Lund med hin byzantinske kristen, når den blot til sidst ender i Sophia-Kirken. Andre emner holder han bevidst ude af brevet.
- Brev 204 · 24. december 1850
Flere gange har Henrik Lund revet brevet itu igen, fordi det forekom ham »saa dumt, saa tomt, saa flaut«. Dette får lov at leve: om fuglene er her intet at skrive, de er alle fløjet på nær en gulspurv, der ligner et vissent blad.
- Brev 205 · 1. januar 1851
Bøgerne når også over til Hørup, og »som Du taler, taler ingen anden«. Men Henrik Lund afviser onklens ord om, at han keder sig: fuldt fornøjet med den ørkesløse stilling som underlæge er han ikke, men så vidt er det heller ikke kommet.
- Brev 206 · 1852
En seddel til Frederiks Hospital: kan Henrik træffe onklen i aften »til sædvanlig Tid og Sted«, og ellers komme ud til ham i morgen formiddag mellem elleve og tolv. Hvor det sædvanlige sted var, siger sedlen ikke.