Brev 63

Hvo Forfatteren af denne lille Opsats er, vil De vistnok selv let see; dog ønsker han at være ukjendt.

Det var i flere Henseender en mig behagelig Ferie-Tid, der anvendtes til det lille Arbeide. I og for sig selv er det jo allerede en Nydelse at sysle med en interessant og værdifuld Gjenstand, en virkelig kunstnerisk Præstation. Dernæst var Arbeidet mig kjert, fordi jeg nu engang har sat mig i Hovedet, at jeg er i en Slags Forbindtligheds Gjeld til Kunstneren. Endeligen var det mig ikke mindre kjert, fordi jeg – og som jeg endnu haaber, ikke forgjeves – smigrede mig med det Haab muligen at gjøre Dem en Glæde dermed.

Saa forsmaae da ikke til Foræring at modtage det lille Manuscript, der jo er som beregnet kun paa een Læser. Thi hvis jeg lod Artiklen trykke, og den blev læst, om saa var, af Alle – naar den ikke blev læst af Dem, da havde den ikke fundet sin Læser; og paa den anden Side, naar den er [109]læst af Dem – selv om ellers ingen Anden faaer den at læse, saa har den naaet sin Bestemmelse, fundet »Læseren«, den Eneste, ja den Eneste, da jo end ikke jeg, Forfatteren, vover at sammenligne mig med denne Læser, som var jeg den lige saa competente.

For at ende med Begyndelsen: det var mig i flere Henseender kjert at skrive den lille Opsats – nu saa lad det ogsaa dog paa een eller anden Maade være Dem kjert at modtage den, og med den en Hilsen fra en – ukjendt – Beundrer.