Brev 180
Allerede iforgaars havde jeg bestemt medfølgende lille Gave for Dig, og var det min Hensigt at sende Dig den endnu samme Dag. Det gik [294]mig af Minde. Saa kom Confirmations-Dagen. Den Dags Høitidelighed er af en saadan Beskaffenhed, at jeg idetmindste ikke gjerne vil bringe den i Forbindelse med Foræringer og Gaver; og da jeg, som Du veed, kom lidt før Eders Hjemkomst fra Kirken, og nu i de tomme Værelser gik op og ned af Gulvet i alvorlige Tanker: saa blev det mig endnu tydeligere, at den Lykønskning, der ikke ønsker blot til Lykke men fornemlig til Velsignelse, og gjør det ved den Anledning, der aldrig skal gjentages, saa altsaa Lykønskningen skal gjelde for et heelt Liv – det blev mig endnu tydeligere, siger jeg, at en saadan Lykønskning vanskeligere lader sig bringe i Overeensstemmelse med en Foræring. En saadan Lykønskning, hvor deeltagende den end er i Oprigtighed eller netop naar den er det, gjør ikke mange Ord – [1v] end mindre da Foræringer.
Men Dagen efter en saadan Høitidelighed da er der Tid og Leilighed for det mindre Betydelige. Denne Dag har en vis festlig Afglands, men er dog ikke selve den alvorlige Høitidens Dag. Saa gaaer Du hen til Præsten og faaer et skriftligt Beviis for, at Du er confirmeret. Men som et skriftligt Beviis for at man er confirmeret forholder sig til selve den hellige Handlings Høitidelighed: saaledes forholder i en ringere Sphære en lille Gave sig til Lykønskningen.
Min kjære Jette! Skriften siger: »al god og al fuldkommen Gave er ovenfra og kommer ned fra Lysenes Fader, hos hvem der ikke er Forandring eller Skygge af Omskiftelse.« Paa Confirmationens hellige Dag er det jo Gud selv, der er tilstæde for at bringe Gaven; han, som ikke kjender Omskiftelse, bringer selv Gaven: Pagtens Bekræftigelse. Saa træde vi Mennesker til, Dine Forældre, de Beslægtede, Venner, Deeltagende – vi lykønske, men det er Gud der giver Gaven. Den gode og den fuldkomne Gave er fra Gud; Lykønskningen er den bedste Gave et Menneske kan give.
Tegnforklaring
- tilføjet i kilden, typisk over linjen
Samme brevveksling
Henriette Lund
- Brev 176 · 13. december 1841
I stedet for en gave fra Königstraße – pakker overlever sjældent posten – får Jette et brev på papir med tre berlinske bygninger i rammen. Så kan hun rejse i Berlin hjemme i dagligstuen og se den uhyre stenkumme foran museet.
- Brev uden nummer · februar 1842
Jettes brev deler nummer med Wilhelms: det læses under Brev 194, hvor onklen tilgiver hendes tavshed og glæder sig over, at det lille tørklæde er »nydeligt«.
- Brev 177 · november 1843
Eftersom en fødselsdag indtræffer én gang om året, må Jette også have haft en i år. Lykønskningen kommer så enten et års tid for sent eller nogle dage for tidligt – »blæse være med Datoer og Aarstal«.
- Brev 178 · 13. november 1844
Til gengæld for Jettes frugtstykke sender onklen et blomsterstykke, han har siddet oppe en hel nat for at gøre færdigt. Hun må love ikke at hænge det op eller nævne hans navn: »for det er saa flaut«.
- Brev 179 · 1845
Onklen har igen glemt fødselsdagen og trøster sig med, at Jette må gøre gengæld. Med brevet følger en »Trøster«, som ikke er til at lægge under hovedet, men til trøst i alle livets tilfælde – helst som ren luksus.
- Brev 180 · 23. april 1846 ← dette brev
Gaven kommer dagen efter konfirmationen, med vilje: højtideligheden vil onklen nødig blande sammen med foræringer. Han gik selv op og ned i de tomme værelser, mens de andre var i kirke, og når frem til, at »Lykønskningen er den bedste Gave«.
- Brev 181 · 16. november 1846
Naturen er i uorden – med Jeronimus fristes han til at sige, at verden ikke står til påske – og så kan en fødselsdag vel også glemmes. Til gengæld for Jettes cigarfoderal følger et par kaffekopper: tobak og kaffe hører sammen.
- Brev 182 · 16. november 1846
Et efterbrev i hælene på det forrige: pakken blev glemt og må nu have sit eget brev med. Og ja – han havde virkelig glemt fødselsdagen, indtil man mindede ham om den hos onkel Christians.
- Brev 183 · 1847
Klaverudtoget kommer for sent, og skylden er bogbinderens – ligesom dengang Jettes egen gave til onklen kom bagefter: »Ja de Bogbindere de Bogbindere!« Hun kan glæde sig ved musikken eller gemme noderne til en bedre tid.
- Brev 184 · 13. november 1848
Han har glemt dagen igen og vender i moderne stil sagen om: det er de andre, der tager fejl af datoen. Så alvoren – forskellen på den deltagelse, der varer fødselsdagens tolv timer, og den, der er fordelt over årets 365 dage.
- Brev 185 · november 1848
To linjer med en forsendelse: den udgave af Figaro, han havde tiltænkt Jette, var ikke at få, og derfor følger »Apothekeren og Doctoren« med.
- Brev 186 · udateret
En seddel, der trækker et tilbud tilbage: han kan alligevel ikke låne Jette sit eksemplar af »aus meinem Leben« – den bog kan hun sagtens få fat i andetsteds.
- Brev 187 · udateret
Brevet til Sophie kunne ikke nå hende på landet og ligger nu i et brev til Jette, der skal åbne og læse det. Hvilket af brevene der er konvolut om det andet, er ikke til at afgøre – som med klokkestrengens to snore.