Brev 256

[1r]Da Ansøgeren gjennem en Række Aar er mig nøiere Bekjendt og i enhver Henseende til hans Fordeel, skjønt fra mange Sider dog altid fra den meest fordeelagtige: er det mig en Tilfredsstillelse paa det Varmeste at anbefale ham. Hvor almindelig derfor end denne Anbefaling kan lyde, saa meget er vist, Ansøgerens Værdighed er ualmindelig – det vil sige, jeg kjender idetmindste ikke eet Menneske til, som jeg saaledes vilde føle mig forpligtet til at anbefale.