Brev 25
Det gjør mig ondt, at Dit Besøg igår blev en forgjæves Gang; det vilde have glædet mig at tilbringe en Times Tid i Samtale med Dig. Men opgiv Du mig dog derfor ikke, eller Tanken om mig, eller Tanken om at besøge mig. Tro på Gjentagelsen – dog nej, jeg har jo bevist, at der ingen Gjentagelse er. Men så tvivl om Gjentagelsen og kom igjen; Gjentagelsen vilde jo her netop være, at det anden Gang skulde hænde Dig at gå forgjæves. Og der er ingen Gjentagelse (cfr »Gjentagelsen«) – altså vil der være al menneskelig Sandsynlighed for, at Du næste Gang vil træffe mig.
Samme brevveksling
H.P. Kierkegaard
- Brev 24 · 1837–39
Bøgerne er ikke glemt, blot udlånt: fru Rørdams fire døtre har dem, og de to flittigste læsere er rejst på landet med dem »under Laas og Lukke«. Søren beder om tilgivelse – om ikke for andet, så for det pikante i situationen.
- Brev 25 · 1843–44 ← dette brev
Besøget i går var forgæves, og trøsten hentes i hans egen bog: en gentagelse ville jo netop være at gå forgæves igen, og da der ingen gentagelse er, taler »al menneskelig Sandsynlighed« for, at Kierkegaard er hjemme næste gang.
- Brev 26 · 1844–48
Et par ord, der skal gælde som et besøg – for et lille brev er i Kierkegaards sprog »det Samme som et Besøg« i andres. Kom, send karlen i forvejen for at høre, om han er hjemme, helst mellem fem og seks.
- Brev 27 · januar 1848
En nytårshilsen fra en, der aldrig går rundt og gratulerer. Fætterens scene er unægtelig den mindste, »Ensomhedens og Inderlighedens«, men opgaven lige så stor – og rådet er: glem for alt ikke pligten til at elske dig selv.
- Brev 28 · 14. maj 1849
Tak for bogen – men ikke med floskelen »hvor det har glædet mig«: Peter Kierkegaard vil hellere sige, at gaven netop blev givet, fordi den ville glæde. Vognen har han ikke til rådighed i de første dage, så takken må være skriftlig.