Brev 200
Tak for Dit Brev og hele dets Indhold; det har stedse været og er endnu stedse en Fryd for mig at høre fra Dig, omendog mine egne Ord og Følelser ere Gjenstand for Din spøgefulde Critik. Jeg forstaaer godt Spøg. Men nu kommer Sagen. Hvad skal jeg skrive om til Dig. Her[318]ovre paa denne Grændsevagt, som vi, ligesom fordum den atheniensiske Ungdom, gjøre, foregaaer Intet, som vil kunne interessere Dig. Den ene Dag gaaer [1v] her for mig som den anden, da jeg ikke gaaer meget ud i Selskab, og saaledes er jeg henviist til mit eget Selskab – ja det er sandt – og til de Mænds, hvis Skrifter jeg er saa heldig at kunne faae. Men dermed kan man da egentlig være godt fornøiet; og det er jeg ogsaa. Ved Studering af mig selv og af andre gaaer Tiden let, og jeg vil ogsaa haabe, godt og nyttigt. Men hvormeget jeg end studerer, og hvor jeg end kommer hen, bliver Hengivenheden for Dig lige inder[2r]lig, Begeistringen for Dig lige stor hos
Tegnforklaring
- udfyldt af udgiverne, hvor kilden mangler
- skrevet med latinsk hånd, hvor brevet ellers er gotisk
Samme brevveksling
Henrik Lund
- Brev 196 · 1842–49
En seddel til studenten H. Lund på store Købmagergade, og hele beskeden lyder: »En Mark er en Mark og en Mand er en Mand.« Hvad den drejer sig om, står der ikke.
- Brev 197 · 3. maj 1849
På en aftentur i måneskin kommer Henrik Lund i tanke om onklens fødselsdag og sætter sig straks til at skrive, så brevet kan nå frem på selve dagen. Hvad lykønskningen skal gælde, »for hvad«, får onklen selv lov at bestemme.
- Brev 198 · maj 1849
Svaret kommer omgående, for »Udsættelse er en farlig Ting« – en tese onklen belyser med sin egen forhærdede obstruktion, der har sat tingene i baglås. Han skriver det udtrykkeligt ikke for at konsultere Henrik som læge, men for at oplyse sin tese.
- Brev 199 · 14. januar 1850
Henrik Lund takker for, at onklen mødte op ved hans afrejse fra København for at sige farvel – en opmærksomhed, der vinder i værdi ved ikke at vises »Alle og Enhver eller hver Dag«. Hele brevet er den tak.
- Brev 200 · 18. februar 1850 ← dette brev
Henrik Lund tager onklens »spøgefulde Critik« pænt og går videre til vanskeligheden: hvad skal han skrive om, når der på grænsevagten intet sker? Dagene ligner hinanden, og han er henvist til sit eget selskab og til de bøger, han kan skaffe.
- Brev 201 · 8. marts 1850
Onklen har bedt om at høre om fugleverdenen på Fyn, og Henrik Lund leverer: kragerne holder torvet rent efter torvedag, allikerne skriger om Sankt Knuds tårn, og en aften i måneskin gav uglerne »en sjelden Concert«.
- Brev 202 · 12. april 1850
Onklen bad om en oversigt over trækfuglenes ankomsttider, og Henrik Lund har gået i skovene selv og spurgt landmænd og zoologer: storken sidst i marts, svalen sidst i april, nattergalen 10.-12. maj. Skovskaden findes virkelig – udstoppet i et vindue på Østergade.
- Brev 203 · 5. maj 1850
Endnu et år må lykønskningen sendes skriftligt i stedet for bringes mundtligt – men vejen er ligegyldig, mener Henrik Lund med hin byzantinske kristen, når den blot til sidst ender i Sophia-Kirken. Andre emner holder han bevidst ude af brevet.
- Brev 204 · 24. december 1850
Flere gange har Henrik Lund revet brevet itu igen, fordi det forekom ham »saa dumt, saa tomt, saa flaut«. Dette får lov at leve: om fuglene er her intet at skrive, de er alle fløjet på nær en gulspurv, der ligner et vissent blad.
- Brev 205 · 1. januar 1851
Bøgerne når også over til Hørup, og »som Du taler, taler ingen anden«. Men Henrik Lund afviser onklens ord om, at han keder sig: fuldt fornøjet med den ørkesløse stilling som underlæge er han ikke, men så vidt er det heller ikke kommet.
- Brev 206 · 1852
En seddel til Frederiks Hospital: kan Henrik træffe onklen i aften »til sædvanlig Tid og Sted«, og ellers komme ud til ham i morgen formiddag mellem elleve og tolv. Hvor det sædvanlige sted var, siger sedlen ikke.