Brev 26
Lad disse Par Ord fra mig forvisse Dig om, at jeg tænker på Dig – så gjøre de dog Noget; betragt dem som et Besøg – og et lille Brev er i mit Sprog det Samme som et Besøg i Andres.
Kom så engang hen til mig. Jeg vilde nødigt at Du skulde kjøre forgjæves; men så kan Du jo lade Din Karl springe hen og høre om jeg er hjemme, Vejen er ikke så lang. Når Du gjør således, kunde Du også måske træffe mig mellem 5 og 6 Eftermiddag.
Samme brevveksling
H.P. Kierkegaard
- Brev 24 · 1837–39
Bøgerne er ikke glemt, blot udlånt: fru Rørdams fire døtre har dem, og de to flittigste læsere er rejst på landet med dem »under Laas og Lukke«. Søren beder om tilgivelse – om ikke for andet, så for det pikante i situationen.
- Brev 25 · 1843–44
Besøget i går var forgæves, og trøsten hentes i hans egen bog: en gentagelse ville jo netop være at gå forgæves igen, og da der ingen gentagelse er, taler »al menneskelig Sandsynlighed« for, at Kierkegaard er hjemme næste gang.
- Brev 26 · 1844–48 ← dette brev
Et par ord, der skal gælde som et besøg – for et lille brev er i Kierkegaards sprog »det Samme som et Besøg« i andres. Kom, send karlen i forvejen for at høre, om han er hjemme, helst mellem fem og seks.
- Brev 27 · januar 1848
En nytårshilsen fra en, der aldrig går rundt og gratulerer. Fætterens scene er unægtelig den mindste, »Ensomhedens og Inderlighedens«, men opgaven lige så stor – og rådet er: glem for alt ikke pligten til at elske dig selv.
- Brev 28 · 14. maj 1849
Tak for bogen – men ikke med floskelen »hvor det har glædet mig«: Peter Kierkegaard vil hellere sige, at gaven netop blev givet, fordi den ville glæde. Vognen har han ikke til rådighed i de første dage, så takken må være skriftlig.