Brev 194

Du haaber, at jeg tilgiver Dig Din Taushed, dette Haab skal ikke gjøre Dig til Skamme, og det saa meget mere som Du i et Brev, hvori Du meddeler mig dette Dit Haab, netop i dette Brev selv giver Dig selv en Forvisning derom, og gjør mig til en Umulighed, hvad ell. ogsaa vilde have været umuligt.

At det lille Tørklæde behager Dig, glæder mig, at det er et »nydeligt« lille Tørklæde, kan Du takke Jfr.Dencker for, at Du paa en behagelig Maade blev overrasket kan Du takke Henrich for. Du vil deraf see, min kjære Jette, ikke blot hvor gjerne jeg vil gjøre Dig en Tjeneste, men hvor villige Alle række mig Haanden dertil. Det Samme veed jeg ogsaa, at Du vil gjøre, dersom jeg skulde behøve Din Hjælp til at overraske Een ell. Anden af de Andre. Maaskee vilde Du næsten hell. selv være den, der var min Medhjælper i at glæde en Anden, end selv være Gjenstand for min og Andres forenede Bestræbelser. Og saaledes skal det ogsaa være, og det er en saa skjøn Hemmelighed, at Alle saaledes paa eengang om end paa forskjellig Maade kan blive glade.

Af et Brev fra Michael har jeg erfaret, at Du ikke har været ganske vel, da Du selv Intet taler derom, slutter jeg, at det ikke har haft Stort at betyde.

Min Tid er temelig optaget, især da Geheimeraad Schelling har behaget at læse 2 Timer daglig, hvilket giver mig meget at tage vare paa. Du modtager derfor et kort Svar fra mig. Synes dette Dig en Forandring, saa bliver derved, hvad jeg anseer for Hovedsagen i en Correspondence, uforandret – min Hilsen. Modtag, min kjære Jette, en Hilsen til H. M. C. S. W., modtag selv min Hilsen

Med Dig kan der ikke som med Jette være Spørgsmaal om Udeblivelse af Svar; Dit Svar kom mig uventet, og desaarsag ingenlunde mindre kjært. Ret saa min gode Wilhelm! Anseer Du det for en Ære at skrive til mig, hvorfor skulde Du være udelukket, anseer Du det for et Arbeide, hvorfor skulde Du ikke være ligesaa artig dertil som de Andre. Du skriver jo smukt og tydeligt, paa nogle enkelte Feil nær, grammatikalsk rigtigt (saaledes skrev Du: fortaldt – Du veed formodl. god Beskeed om, hvad disse to Streger har at betyde.). Vi to kan nu godt tale sammen, thi jeg sidder ligesom Du en god Deel af Dagen paa Skolebænken, har ikke Eftermiddagen fri, ell. blot Dandse- og Gymnastik-Timer.

Dit Brev har ikke blot i og for sig glædet mig, men ogsaa ved dets Indhold. Du hilser mig ikke fra H. M. C. S. J, Du hilser fra Christian, Peder og Ferdinand. Det skal Du have Tak for, og idet jeg herved udnævner Dig til Dux for denne Classe, saa bemyndiger jeg Dig herved til atter at hilse dem fra mig, det kan Du gjøre paa hvad Maade Du selv vil. Du leger vel stundom Soldat med dem, saa kan Du jo benytte Leiligheden, stil dem i Geleed og derpaa kan Du med al en Generals Værdighed meddele dem min Hilsen; ell. Du kan engang gjøre mit Navn til Parolen, Du veed, at man ogsaa i Fredstider bruger et sligt lille Ord. Gjør som Du vil, naar man er saa langt borte som jeg, maa man regne paa Conduite hos Vedkommende. Modtag en Hilsen til Christian, Peder og Ferdinand, modtag selv min Hilsen kjære Wilhelm.