Brev 125

d. 25 Juni

Maaskee kan dog et Brev fra mig, som Curiositet betragtet, et Øieblik særligere tildrage sig Deres Opmærksomhed, og saaledes kunde det maaskee lykkes mig, at rette just denne Deres særligere Opmærksomhed hen paa den Person, som har foranlediget dette lille Brev.

[208]En Enke ansøger om en Portion af det Kofoedske Legat. Hun er mig personligt kjendt som trængende og saa ubetinget værdig til Understøttelse og i den Grad, at hun for mig er eneste i sit Slags.

See, det slaaer til; ak naar man kun tør regne paa at virke ved Curiositeten, saa følger det af sig selv, at man – hvis det overhovedet lykkes En at virke noget – da kun kan virke een Gang; en Gjentagelse er her umulig, saa vist som en Curiositet anden Gang ingen Curiositet er.

Læg da Mærke til denne Enkes Ansøgning, læg Dem, Hr Generalprocureur, hendes Sag paa Hjærte: De, som til daglig Brug har den uhyre Opgave, at være Generalprocureur for hele Danmark, paatag Dem denne Gang, for Curiositetens Skyld, den snurrige Opgave, at være Generalprocureur for et enkelt Msk, en stakkels Enke.

fød Røyen.