Brev 236
[1r]Høiærværdige Hr Biskop!
d. 30 Oct.Vistnok er der for Den, som giver Gaven – hvor kjerkommen end denne er for Modtageren, og hvor meget end han føler sig tilskyndet til at takke – i det at give eller at have givet ingen Forpligtelse indeholdt til at ville gjøre det Næste, der jo er een ny Velvillie mere af Giveren eller den samme endnu engang: at ville modtage Modtagerens Tak. Saa beder jeg da om Tilladelse til at maatte takke, eller, da jeg jo ikke kan høre Deres Svar, jeg beder om Tilgivelse, at jeg til Tak for den modtagne Gave næsten lønner Dem med Utak, forsaavidt dette lille Brev uleiliger ved at spilde Dem et Øiebliks Tid. I dyb Ærefrygt S. Kierkegaard.
Tegnforklaring
- tilføjet i kilden, typisk over linjen
Samme brevveksling
J.P. Mynster
- Brev 236 · 30. oktober 1848 ← dette brev
Kierkegaard takker for en gave og bruger det meste af brevet på at undskylde, at han takker: giveren er ikke forpligtet til også at tage imod modtagerens tak, og brevet spilder jo »et Øiebliks Tid«.
- Brev 237 · april 1849
Igen en gave, igen en tak. Kierkegaard undskylder »den Ungdommelighed, næsten den Barnlighed«, hvormed han takker atter og atter, og beder om, at det straks glemmes, hvis han skulle være blevet for vidtløftig.