Brev 184

[1r]Om det virkelig skulde være, fordi jeg har mere Eftertanke end Andre, afgjør jeg ikke; men vist er det, at jeg altid kommer i Forhold til Din Geburtsdag bag efter eller til at tænke bag efter ell. bag efter til at tænke paa den, eller til at tænke paa den, naar det er bag efter, eller naar det er bag efter til at tænke paa den o: s: v:. Maatte det nu blot ved denne Passus, der stilistisk beskriver min Tilstand, være lykkedes mig, at give Dig en Forestilling om, hvordan jeg føler mig, saa at sige, i Vinden ved atter denne Gang at have glemt denne høitidsfulde Dag, indtil – ja er det ikke forfærdeligt! – en Mand fra Landet erindrer mig derom.

Hvad er nu herved at gjøre! Intet, og dog nei; i disse bevægede Tider, der mir nichts und dir nichts, vende op og ned paa Alt, er jo meget at gjøre. Vi kunne jo i moderne Stiil vende Forholdet om: det er ikke mig, der har glemt, at det igaar var Din Geburtsdag; det er alle Eder Andre, der have taget feil, at det igaar var Din Geburtsdag – det er idag Din Geburtsdag.

Antaget. Altsaa: jeg har den Ære at gratulere. Det synes noget fattigt i Forhold til Ophævelserne – ganske i moderne Stiil; dog maa jeg gjøre opmærksom paa [1v] at i dette Tilfælde jo netop de overordentlige Ophævelser vare Udtrykket for, hvor megen Vægt jeg lægger paa denne Begivenhed.

Dog Spøg til Side, og til hvad der er lige saa oprigtigt meent som Spøgen ikke var ilde meent: min kjære Jette, i Forhold til en sand og inder[299]lig Deeltagelse er det det aldeles Ligegyldige, om Yttringen af den just træffer at komme paa Geburtsdagen eller en Dag efter ell. en Dag før eller 14 Dage efter, eller om den reent udebliver, forsaavidt den forholder sig til Geburtsdagen. Der er en Deeltagelse som egentligen kun bliver til, er til paa Geburtsdagens 12 Timer, kommer og gratulerer, drikker Chocolade, spiser om Aftenen – en Deeltagelse, som saa slet ikke er til paa Aarets øvrige 364 Dage. Ja, en saadan Deeltagelse, den kommer i Forlegenhed, naar den tager feil af Dagen.! Der er en anden Art Deeltagelse; den er mere ligeligt fordeelt paa Aarets 365 Dage. Om sig end langtfra ikke hver Dag bevidst, er den dog bestandigt dybest i Grunden, inderligt til, har væsentligen Intet med Chocolade, varm Aftensmad ell. afbrændt Rødviin at gjøre, kan gjerne glemme at [2r] gratulere, da den dog vel under Aarets Løb i en stille Tanke oftere har ønsket alt Godt for Den, der er denne Deeltagelses Gjenstand.

See, det var dette jeg vilde sige, at hvor sjeldent jeg end seer Dig, og hvor beskæftiget jeg end er med allehaande Tanker: saa er dog hverken mit Sind saa glemsomt, eller min Tanke saa travl, at ikke stundom baade Sind og Tanke kan samle sig til i Forening at dvæle ved Dig og Dit Liv, ønskende alt Godt for Dig og Dit Liv – det var dette jeg vilde sige Dig, og i Anledning af Din Geburtsdag kommer jeg til at sige det. Du er vistnok saa lykkelig, at Du egentligen Intet har at ønske; men var Du saa lykkelig (thi dette kan jo i en anden Forstand ogsaa siges og med Sandhed), at Du havde et Ønske – hvis min Ønsken formaaede Noget: ja saa vil jeg jo ønske Dig det; og jeg vilde ønske Dig det, selv om min Ønsken Intet formaaede. Dog saa meget vil min kjære Jette vel allerede have forstaaet af Livet, at de Goder, som det ene Menneske kan ønske det andet, alle ere tvivlsomme Goder; og det sande Gode kan vistnok det ene Menneske ønske det andet, men det faaes ikke derved, det maa erhverves af hvert Menneske selv.

[2v] Min kjære Jette, saa modtag da nu til Din Geburtsdag ogsaa denne Lykønskning – fra Din glemsomme Onkel, der vistnok glemmer Geburts-Dagen, men ikke glemmer Jette, sin kjære Niece, for hvem han bestandig oprigtig meent bevarer al den Hengivenhed og Deeltagelse, til hvilken han som Onkel glad føler sig forpligtet.