← Alle breve

Brev 187

Fra
Søren Kierkegaard
Til
Henriette Lund
Datering
udateret [dateret efter kilden: undated]
Brevveksling
Henriette Lund
Gruppe
B171 – Familien Lund
SKS
Brevet hos tekster.kb.dk
[1r][301]Min kjere Jette!

Indlagte Brev til Sophie kunde ikke træffe hende, da hun er paa Landet, saa sender jeg det til Dig og beder Dig at aabne og læse det, thi det angaaer Dig lige saa meget som hende. Det er saaledes et Tilfælde, at Brevet til Dig bliver Convoluten om et Brev til Sophie; men kun et Tilfælde kunde ogsaa bestemme denne Forskjel som ellers ikke er til mellem Brevene; thi det ene Brev er væsentligen ikke mere Convolut end det andet Brev – omtrent som det i Forhold til »Klokkestrængen« er umuligt at sige, hvilken Snor det er, der slynger sig om den anden Snor, det beroer blot paa, med hvilken man tilfældigviis begynder. Og saaledes ogsaa med disse to Convoluter eller disse to Breve; Brevet til Sophie kunde lige saa godt være blevet Convoluten for et Brev til Dig, hvori jeg bad Dig at hilse Sophie fra hendes eller fra

DinOnkel.
[1v]TilJfrHenriette Lund.

Samme brevveksling

Henriette Lund