Friedrich Wilhelm Joseph Schelling
Friedrich Wilhelm Joseph Schelling (1775-1854), tysk filosof, som studerede filosofi og teologi sammen med G.W.F. Hegel i Tübingen. Han var fra 1798 professor i Jena, fra 1803 i Würzburg og fra 1827 i München, hvor han blev præsident for Videnskabernes Akademi. I 1840 blev han kaldet til professor i filosofi ved universitetet i Berlin, hvor han den 15. nov. 1841 indledte sin tiltrædelsesforelæsning »Philosophie der Offenbarung«.
Efter kommentaren i SKS: b1:b-130 · b161:b-2574 · b171:b-856 · b43:b-2052 · b79:b-1849
Breve, hvor Friedrich Wilhelm Joseph Schelling er nævnt
Breve, hvor navnet står i selve brevteksten.
11 breve
- Brev 4 · 27. februar 1842 · fra Søren Kierkegaard til P.C. Kierkegaard
Kierkegaard har hørt nok Schelling i Berlin – læren om potenser »røber den høieste Impotens« – og rejser hjem. Til gengæld har han opdaget, at det har sin betydning at rejse; det skylder han Schelling.
- Brev 45 · 18. november 1841 · fra Søren Kierkegaard til P.J. Spang
Hjemme i byen turde ingen i fjorten dage sige ham et ord; han rejste, og »Konversationens Sluser« åbnede sig. I Berlin er Schelling begyndt under så megen larm og piben, at Kierkegaard vil vove livet på at høre ham igen.
- Brev 46 · 8. januar 1842 · fra Søren Kierkegaard til P.J. Spang
Nytårshilsen fra Berlin: hans breve ligner uvisse indtægter, er altid frankerede og kræver aldrig svar, og forandringen ved rejsen er den, at han »uforandret bliver den samme«. Schelling kom for sent, og det gik ud over Berlins manglende offentlige ure.
- Brev 80 · 31. oktober 1841 · fra Søren Kierkegaard til Emil Boesen
Fra Berlin: rejsen er stadig en tåbelighed, Marheinecke er hørt, Schelling ikke begyndt. Resten er instrukser om hende, hvis navn ikke nævnes – mød hende ubemærket mandag og torsdag mellem fire og fem – men »den dybeste Taushed maa hvile derover«.
- Brev 82 · 14. december 1841 · fra Søren Kierkegaard til Emil Boesen
Han har ventet næsten en måned på svar og skælder ud, og fortæller så, hvordan alt er lagt an på, at hun skal kunne hade ham. Efter underskriften kommer en sangerinde fra Wien, som spiller Elvira og ligner »en vis ung Pige«.
- Brev 84 · 16. januar 1842 · fra Søren Kierkegaard til Emil Boesen
Spørgsmålet, om hendes billede er dukket op igen, får mange siders svar: nej, han er ikke en, der »sidder og synger i Mørke«. Gigten i hovedet og de søvnløse nætter klarer han uden læge – en læge ville de danske i Berlin vide af, og så kunne det skrives hjem.
- Brev 85 · 6. februar 1842 · fra Søren Kierkegaard til Emil Boesen
Kulde, søvnløshed, skuffelsen over Schelling og ingen adspredelse: det kalder han »den skarpe Examination«, og den lærer et menneske sig selv at kende. Vennen skal fortælle rundt omkring, at han kommer hjem, så snart Schelling er færdig.
- Brev 86 · 27. februar 1842 · fra Søren Kierkegaard til Emil Boesen
»Schelling vrøvler grændseløs«, og dermed er Berlin forbi; han iler hjem, ikke for at bindes af et nyt bånd, men for at gøre Enten – Eller færdig. Bagefter venter en køretur med cigaren tændt og Professoren stolt på bukken.
- Brev 162 · 15. december 1841 · fra Søren Kierkegaard til F.C. Sibbern
Fra Berlin: han hører Marheineke, Werder og Schelling, og til Schelling er trængslen så stor, at det de første timer næsten var »forbunden med Livsfare«. Steffens har skuffet ham fra katedret; ham foretrækker han at læse.
- Brev 189 · 16. januar 1842 · fra Søren Kierkegaard til Michael Lund
Svaret begynder på anden side, fordi en kunstner har ladet »das unvordenkliche Seyn« gå i forvejen – og Michael skal vise stedet til onkel Peter og hilse, at det er Schellings yndlingsudtryk. Ellers er det blevet smukt vintervejr.
- Brev 194 · februar 1842 · fra Søren Kierkegaard til Henriette og Wilhelm Lund
Jette får et kort svar og grunden til det: Schelling læser nu to timer daglig. Wilhelm bliver udnævnt til »Dux« og bemyndiget til at hilse Christian, Peder og Ferdinand – gerne ved at stille dem i geled.