Christian Molbech
Christian Molbech (1783–1857) var dansk historiker, filolog, kritiker og forfatter; fra 1805 første amanuensis, fra 1814 anden og fra 1823 første sekretær ved Det kongelig Bibliotek, tillige professor i litteraturhistorie ved Københavns Universitet fra 1829 og medlem af Det kongelig danske Videnskabernes Selskab.
Efter kommentaren i SKS: b43:b-2474 · ded:ded-91
Breve fra Christian Molbech
Breve, hvor SKS angiver Christian Molbech som afsender.
1 brev
Breve til Christian Molbech
Breve, hvor SKS angiver Christian Molbech som modtager.
2 breve
- Brev 58 · april 1847 · fra Søren Kierkegaard til Chr. Molbech
Molbech har bedt om en bog til en tysk ven af det danske sprog, og Kierkegaard iler: det medfølgende eksemplar af Enten – Eller er velkonditioneret, men ikke helt nyt, for oplaget er udsolgt. Ønskes en anden bog, skal han »lystre Vinket«.
- Brev 60 · 30. oktober 1848 · fra Søren Kierkegaard til Chr. Molbech
Molbech har overrasket ham med en gave, faderligt, som en far, der længe har lagt noget hen til barnet. Over for så megen lærdom føler Kierkegaard sig »saa eenfoldig og fattig«, at han endnu ikke ved at bruge den.
Breve, hvor Christian Molbech er nævnt
Breve, hvor navnet står i selve brevteksten.
3 breve
- Brev 58 · april 1847 · fra Søren Kierkegaard til Chr. Molbech
Molbech har bedt om en bog til en tysk ven af det danske sprog, og Kierkegaard iler: det medfølgende eksemplar af Enten – Eller er velkonditioneret, men ikke helt nyt, for oplaget er udsolgt. Ønskes en anden bog, skal han »lystre Vinket«.
- Brev 59 · 29. april 1847 · fra Chr. Molbech til Søren Kierkegaard
Molbech hører til de prokrastinerende naturer – nogle breve venter halvandet år på svar – og erklærer derfor, at dette ikke er noget svar. Men han, der »aldrig læser danske Bøger«, har alligevel læst i Enten – Eller to gange på to dage.
- Brev 60 · 30. oktober 1848 · fra Søren Kierkegaard til Chr. Molbech
Molbech har overrasket ham med en gave, faderligt, som en far, der længe har lagt noget hen til barnet. Over for så megen lærdom føler Kierkegaard sig »saa eenfoldig og fattig«, at han endnu ikke ved at bruge den.