Frederik Christian Sibbern
Frederik Christian Sibbern (1785-1872), dansk filosof og forf.; 1810 candidatus juris, 1811 doktor philosophiae på en retsfilosofisk afhandling, 1811-13 på studierejse i Tyskland, bl.a. i Breslau hos H. Steffens, for at studere filosofi, fra 1813 ekstraordinær og fra 1829 ordinær professor i filosofi og assessor i konsistoriet ved Københavns Universitet, var i 1830'erne en af SKs lærere.
Efter kommentaren i SKS: b161:b-2600 · b171:b-861 · b259:b-1401 · b308:b-5361 · b43:b-2036 · b79:b-1851 · ded:ded-72
Breve til Frederik Christian Sibbern
Breve, hvor SKS angiver Frederik Christian Sibbern som modtager.
2 breve
- Brev 162 · 15. december 1841 · fra Søren Kierkegaard til F.C. Sibbern
Fra Berlin: han hører Marheineke, Werder og Schelling, og til Schelling er trængslen så stor, at det de første timer næsten var »forbunden med Livsfare«. Steffens har skuffet ham fra katedret; ham foretrækker han at læse.
- Brev 163 · 1846 · fra Søren Kierkegaard til F.C. Sibbern
Kierkegaard glæder sig over endelig at kunne skrive »Deres Magnificence« til sin gamle lærer – men ærindet er et andet: en ældre mand ved navn Blicher søger den ledige pedelpost, og han, der ellers aldrig anbefaler nogen, gør en undtagelse.
Breve, hvor Frederik Christian Sibbern er nævnt
Breve, hvor navnet står i selve brevteksten.
8 breve
- Brev 45 · 18. november 1841 · fra Søren Kierkegaard til P.J. Spang
Hjemme i byen turde ingen i fjorten dage sige ham et ord; han rejste, og »Konversationens Sluser« åbnede sig. I Berlin er Schelling begyndt under så megen larm og piben, at Kierkegaard vil vove livet på at høre ham igen.
- Brev 80 · 31. oktober 1841 · fra Søren Kierkegaard til Emil Boesen
Fra Berlin: rejsen er stadig en tåbelighed, Marheinecke er hørt, Schelling ikke begyndt. Resten er instrukser om hende, hvis navn ikke nævnes – mød hende ubemærket mandag og torsdag mellem fire og fem – men »den dybeste Taushed maa hvile derover«.
- Brev 162 · 15. december 1841 · fra Søren Kierkegaard til F.C. Sibbern
Fra Berlin: han hører Marheineke, Werder og Schelling, og til Schelling er trængslen så stor, at det de første timer næsten var »forbunden med Livsfare«. Steffens har skuffet ham fra katedret; ham foretrækker han at læse.
- Brev 163 · 1846 · fra Søren Kierkegaard til F.C. Sibbern
Kierkegaard glæder sig over endelig at kunne skrive »Deres Magnificence« til sin gamle lærer – men ærindet er et andet: en ældre mand ved navn Blicher søger den ledige pedelpost, og han, der ellers aldrig anbefaler nogen, gør en undtagelse.
- Brev 189 · 16. januar 1842 · fra Søren Kierkegaard til Michael Lund
Svaret begynder på anden side, fordi en kunstner har ladet »das unvordenkliche Seyn« gå i forvejen – og Michael skal vise stedet til onkel Peter og hilse, at det er Schellings yndlingsudtryk. Ellers er det blevet smukt vintervejr.
- Brev 193 · 22. januar 1842 · fra Søren Kierkegaard til Sophie og Carl Lund
Ét ark, to breve: Sophie drilles for at have skrevet lige før et bal, og Carl får historien om stokken hos kunstdrejeren – da onklen endelig trådte ind, slog han en rude i stykker og betalte den i stedet for at købe stokken.
- Brev 266 · august 1848 · fra Søren Kierkegaard til J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
På jernbanen bruger man noget, der hedder »en Bremse«, til at standse med; lige så afsindigt er det at ville standse en revolution med en revolution. Det faste punkt ligger ikke foran, men bagved – Sokrates blev også kørt over.
- Brev 315 · 12. juli 1851 · fra Petronella Ross til Søren Kierkegaard
Petronella Ross beder om at låne Christelige Taler eller et andet af hans arbejder. Hun mistede hørelsen efter biskop Møllers død og skriver ligeud: »Deres Taler kan jeg ikke høre« – bogen kan afleveres hos hendes bror på Østerbro.