Hans Lassen Martensen
sigter til bestræbelserne på at få professor H. Martensen udnævnt til generalsuperintendent, dvs. biskop over hele hertugdømmet Slesvig, både den dansk- og den tysktalende del, hvor Martensen først sagde nej, derpå ja og til sidst nej.
Efter kommentaren i SKS: b43:b-2227
Breve, hvor Hans Lassen Martensen er nævnt
Breve, hvor navnet står i selve brevteksten.
4 breve
- Brev 9 · 29. juni 1843 · fra Søren Kierkegaard til P.C. Kierkegaard
Kierkegaard er kommet hjem fra Berlin uden at høre fra Peter, og så går profeten til bjerget. Han spørger til Jettes helbred og tilbyder at komme ud, men bliver helst i byen og udholder varmen: »Mit Værelse er mit Rhodus«.
- Brev 21 · december 1849 · fra Søren Kierkegaard til P.C. Kierkegaard
Kierkegaard takker for artiklen i Kirketidenden og siger i samme åndedrag, at den har »berørt mig smerteligt«. Sammenstillingen med Martensen mangler efter hans mening det væsentlige: at han selv har bragt ofre, hvor Martensen har haft profit.
- Brev 56 · 30. marts 1852 · fra H.P. Kofoed-Hansen til Søren Kierkegaard
Kierkegaards brev indeholdt intet, der kunne tyde på et datum, bemærker Kofoed-Hansen. Kendte han blot Moltke nøje nok, ville han bede ham bortføre Kierkegaard med magt og sætte ham på den slesvigske bispestol – »godvillig gjorde De det sagtens ikke«.
- Brev 245 · 14. oktober 1847 · fra Magnús Eiríksson til Søren Kierkegaard
Magnús Eiríksson beder igen om penge, efter at have fået nej året før. Han har endnu ikke læst »Kjærlighedens Gjerninger«, men er sikker på, at det er mere fortjenstligt at gøre dem end at skrive om dem – og beder om svar inden søndag.